Produktudvikling

Tofte ID tilbyder alle services indenfor produktudvikling, fra konceptudvikling over formgivning til produktmodning og produktionsimplementering.

Gennem analyse af markedet og kundens behov, iterativ skitsering og CAD-tegning kombineret med en dyb indsigt i moderne industriproduktion, hjælper Tofte ID med at omdanne ideer til produkter – helt frem til produktionsstart.

Kåre Tofte har erfaring fra en meget lang række af realiserede produkter, kender produktionsrealiteterne og kan kommunikere med alle led i kæden. Produktionsoptimering og økonomi er altid en central del af arbejdet for Tofte ID.

EKSEMPLER PÅ FOKUSOMRÅDER

Metalkonstruktion

Tofte ID har lang erfaring med design og konstruktion i metalplade. Med udgangspunkt i mulighederne i moderne pladekonstruktion (stans, skæring, buk, svejs, pres, etc.) skabes designet, og produktudviklingen foregår i tæt samarbejde med valgt leverandør. I tilfældet Meatmaster betød TofteIDs innovative opbygning af bl.a. conveyoren (bukket af ét pladestykke), at produktionsprisen blev reduceret med 75%!

Vist: Træpillefyr for Denviro, hvor ydre beklædning monteres på stedet af installatøren samt Meatmaster conveyor

Plastkonstruktion

Kåre Tofte har formgivet og udviklet emner til de fleste former for plaststøbning, især sprøjtestøbning. Når Tofte ID formgiver et emne i plast, tænkes afformnings-retning, slipvinkler, godstykkelser, mv. selvfølgelig med fra starten.

Tofte ID konstruerer emnerne i 3D CAD og afleverer disse til sidste detaljering hos kunde eller formleverandør. På mindre komplekse emner konstruerer vi emnerne færdig, til direkte formproduktion.

Vist: Stor plastfront fra Milkoscan Mars samt hjulleje til Moover

Produktarkitektur

Produktarkitekturen er afgørende for produktets styrke/stabilitet, montage og serviceabilitet. Tofte ID arbejder seriøst og grundigt med den del, når et nyt produkt formgives. Herved hentes ofte en reduceret montagetid og en økonomisk gevinst for kunden.

Vist: Romer Labs, bakteriemåler

Bevægelig mekanik

Bevægelig mekanik i form af hængselsløsninger, motoriserede bevægelser, kraftoverførsler, etc. er en af Kåre Toftes spidskompetencer. Driftsikkerhed og økonomi er typiske modspillere, og de enkleste løsninger er oftest de bedste.

Turn-key projekter

Mindre projekter hvor TofteID varetager hele forløbet, fra design over produktudvikling til produktionsimplementering. Ofte projekter med et beskedent budget.

Vist: Ophængningsbeslag til BaseballRadar for Trackman samt øloplukker baseret på SEAS-NVE firmalogo.

Mekanisk konstruktion

Designeren må ofte udfordre de vante ingeniørløsninger, for at opnå en ønsket funktionalitet, et smukt design eller en lavere pris. Det kræver indsigt i mekanik og produktionsteknik, at udfordre dygtige ingeniører, men de fleste bliver glade for en smartere løsning, især hvis den også er billigere.

Vist: Pumpemodul til FOSS FT3